Ny uddeler har fået en god start i butikken i Ågård
Dan Schwartz-Hansen har overtaget opgaven som uddeler i Dagli' Brugsen i Ågård fra Christian Norsk fra 1. januar.
Nu føler han sig klar til at påtage sig de mange opgaver, der venter ham som uddeler. Ud over ham er der fire fastansatte og en række ungarbejdere i butikken. Den nye uddeler har planer om at invitere kunder til et arrangement, så han kan komme i dialog med dem, hvilket han kalder en god måde at sammenholde de idéer, som han selv har, med kundernes ønsker.